Som administrator skal du vurdere:
- hvorvidt eleven er studieaktiv
- godkendelse af ret til kilometerpenge til elever, der ikke kan benytte offentlig transport
- antallet af kilometer mellem elevens bopæl og uddannelsesstedet
Eleven kan ikke klage over afgørelsen.
Af hensyn til elevens retssikkerhed og Uddannelses- og Forskningsstyrelsens kontrolmuligheder som tilsynsmyndighed er det et minimumskrav, at der findes en kontrollerbar afgørelse og et grundlag for denne i de konkrete sager.
Begrundelse ved afslag
I tilfælde af afslag, skal begrundelsen tydeligt fremgå af sagen. Med begrundelsen skal følge:
- en henvisning til de relevante retsregler
- eentuelt en redegørelse for de faktiske omstændigheder
- hvilket hovedhensyn, der ligger til grund for en skønsmæssig afgørelse
Det skal fremgå af sagen:
- hvilken afgørelse der er truffet
- hvorfor afgørelsen er truffet
- hvornår afgørelsen er truffet
- hvem, der har afgjort sagen
- hvornår der er søgt
- hvornår afgørelsen er meddelt til eleven
- fra hvilken dato, den har virkning, hvis det er relevant