I befordringsmodulet i US2000 finder du et manuelt indskrivningsbillede, som du skal anvende, hvis den studerende ikke kan indskrives i det studieadministrative system eller via det særlige indskrivningsbillede til UU eller VU i US2000.
Det kan eksempelvis være elever på FGU eller studerende på studieophold/udveksling, der ikke indskrives til SU men som opfylder betingelserne for rabat (Ungdomskort), herunder at uddannelsen eller undervisningsforløbet er tilrettelagt som heltidsundervisning.
Når du har indskrevet den studerende via indskrivningsbilledet, kan den studerende se sit uddannelsessted i godkendelsesdelen til Ungdomskort (trin 1).
Uddannelsesstop før forventet
Hvis en studerende, som du har indskrevet manuelt, stopper sin uddannelse før forventet, skal du rette den oprindelige slutdato, så godkendelsen til transportrabat via trin 1 også stoppes – se hvordan under ’Sådan taster du afbrud’ herunder.
Vi anbefaler, at I laver en procedure på uddannelsesstedet, der sikrer, at manuelt indskrevne studerende, der stopper før forventet, også afbrydes til transportrabat, som de ikke længere har ret til.



